HJEM          OM OS          DET SKER        BEGIVENHEDER         SNUSKE          BENTE*S KLUMME          DAMMEN

 

                                                              Kirkekunsten

 

Christianskirken har igennem fire år samlet penge ind til et nyt alterrelief og en opfriskning af den 17 meter høje østvæg bag alteret. Selve kirken er ung (1972) og den ”blev født” uden et rigtig alter.

 

Kunstneren Bjørn Nørgaard har stået for udsmykningen og har været med lige fra starten af projektet, som blev kaldt ”Du skal elske din fjende”. Blandt andet lavede man en børnekunstdag 24.10.04,  for 4. klasserne fra de tre skoler i sognet. Altså bla. konfirmanderne I ser d. 13. april, var inviteret over i Christianskirken!

 Man havde tømt hele kirkerummet for bænke, og andet inventar. Gulvene var dækket med plastic og der hvor I sidder i kirken, var der sat mange staffelier op. Børnene var inddelt i større grupper og havde hjemmefra lavet udkast til billeder fra biblen. De malede så billederne rigtigt den dag, under kyndig vejledning af Bjørn Nørgaard. De fik mad og drikke derovre og alle gik i malertøj. Det var en fornøjelse at hente sine børn den dag. Kirken blev pludselig mere end en kirke. Efterfølgende blev der lavet evighedskalendere og julekort, af dagen, som børnene solgte. Overskuddet gik til alterprojektet.

Der var flere andre aktiviteter og ”tunge” sponsorer gennem de 4 år, for at samle pengene, 4,4 mill. Kr. ind.

 

Bjørn Nørgaard har siden da, arbejdet med projektet. Der kom et meget flot glasmosaik med 32 ”rammer” og 24 fortællinger op, på væggen bag alteret. Der er 12 fortællinger fra det nye testamente på højre halvdel af væggen og de tilsvarende 12 lignelser fra det gamle testamente, på venstre halvdel af væggen. De sidste 8 rammer er ”afrundinger”. Det er muligt at belyse hvert motiv, f.eks. hvis der i en gudstjeneste bliver taget udgangspunkt i en af de illustrerede fortællinger.

På indbydelsen til Mia og Marias konfirmation er to fortællinger fra det nye testamente. ”Bespisningen” ( svarer til fortællingen ”Manna fra himlen” fra det gamle testamente) og  ”Treenigheden” ( svarer til fortællingen ”Gud skaber ordet” fra det gamle testamente).

 

Alterrelieffet, der i øvrigt vejer 600 kg., støbt i bronze og belagt med bladguld, illustrerer en nadver. Der er mange, som siger ”Den sidste nadver”, men det mener Bjørn Nørgaard ikke. Det er det provokerende islæt. Hvis I ser godt efter, når I sidder i kirken, vil I kunne se Jesus med 12 disciple omkring sig ved bordet. Det bemærkelsesværdige er, at de seks er kvinder!! I relieffet kan der sættes et rigtigt glas i Jesus højre hånd og et rigtig brød i hans venstre hånd. Det havde man gjort, da det blev indviet 30.12.07. Ved den indvielse var Dronning Margrethe og Prins Henrik tilstede

( De var bla. sponsorer…;-).

 

Endelig fik kirken en ”appelsin i turbanen”. En anonym donerede et ret stort beløb til to utrolig flotte lysestager. De viser ”Jesus, der vasker disciplens fødder før nadver” og ”Jesus i Getzemena have efter nadver”. Stagerne pynter op ved alteret.

 

Så nyd alt dette, når I sidder og ser på de smukke konfirmander.

 

 

 

Treenighed: Gud er ét væsen og tre personer ( faderen, sønnen og helligånden). Trinitatissøndag er en festligholdelse af treenigheden.

Bespisningen: 5 brød og 2 fisk mættede 5000 mand.

 

Bente Grøn

 

Tilbage

 

Copyright ® 2006 www.to-ben.dk Hjem          Om os         Det sker        Begivenheder         Snuske                   
 GRØN OG HANSEN 
   WWW.to-ben.dk